Mad er en af de mest grundlæggende ting, vi mennesker har brug for – og derfor er det også et af de vigtigste områder at have styr på, når man begynder at interessere sig for prepping. Uanset om det handler om kortvarige afbrydelser som strømsvigt og snestorme, eller mere langvarige kriser som forsyningsproblemer eller naturkatastrofer, er mad en nøglefaktor for både overlevelse og trivsel.
Når krisen rammer, kan supermarkedets hylder hurtigt blive tømt, og pludselig står man uden adgang til de daglige måltider, man normalt tager for givet. Derfor handler prepper mad ikke kun om at have nok kalorier, men også om at opbygge et forråd, der giver tryghed, stabilitet og energi i usikre tider.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan man kan forberede sig med et solidt madlager, hvilke typer fødevarer der egner sig bedst, og hvordan man kan sikre, at kosten forbliver både næringsrig og holdbar, selv når hverdagen bliver sat på pause.
Hvorfor er mad vigtig i forhold til prepping?
Mad er mere end bare brændstof til kroppen. Det spiller en central rolle i både vores fysiske og mentale velbefindende – og netop derfor er det et af de første områder, man bør fokusere på, når man begynder at preppe.
1. Fysisk overlevelse
Uden mad mister kroppen hurtigt energi, styrke og evnen til at tænke klart. I en krisesituation kan det være nødvendigt at bevæge sig mere end normalt, fx for at hente vand, samle brænde eller hjælpe andre. Uden tilstrækkelige kalorier og næringsstoffer vil kroppen hurtigt blive svækket.
2. Psykisk tryghed
Mad giver også en følelse af normalitet og ro. At kunne lave et varmt måltid eller spise noget velkendt kan dæmpe stress og frygt i en ellers utryg situation. Selv små ting som kaffe, te eller lidt chokolade kan have stor betydning for moralen.
3. Usikker forsyning
De fleste byer og lokalsamfund er afhængige af daglige leverancer til supermarkeder. Hvis forsyningskæden brydes – hvad enten det skyldes vejret, strejker eller politiske kriser – kan hylderne være tomme på få dage. Et eget forråd giver dig frihed fra den usikkerhed.
4. Uafhængighed og kontrol
At have styr på sin madprep betyder, at man ikke er fuldstændig afhængig af myndigheder, nødhjælp eller naboers overskud. Det giver både praktisk sikkerhed og en følelse af kontrol i en ellers kaotisk situation.
Typer af prepper-mad
Når man begynder at opbygge et madlager, er det vigtigt at tænke i forskellige kategorier. Det handler ikke kun om at have nok kalorier, men også om variation, holdbarhed og tilberedningsmuligheder. Her er de mest almindelige typer af prepper-mad:
1. Langtidsholdbar mad
Langtidsholdbar mad er fundamentet i ethvert forråd. Konserves, tørvarer og frysetørret mad kan holde i årevis og kræver minimal forberedelse. Dåsetomater, bønner, tun, suppe og frugt på dåse er billige og nemme at bruge i mange retter. Frysetørret mad fylder lidt, er let at transportere, og kræver kun vand at tilberede.
2. Basisvarer
Ris, pasta, mel, havregryn, linser og tørrede bønner er billige råvarer, der kan udgøre kernen i mange måltider. De har lang holdbarhed og giver mulighed for variation, hvis du kombinerer dem med krydderier, olie og dåsevarer.
3. Hjemmelavet opbevaring
Mange preppere vælger også selv at forlænge holdbarheden på mad gennem syltning, tørring, saltning eller vakuumpakning. Det kræver lidt viden og udstyr, men giver dig mulighed for at udnytte sæsonens råvarer og spare penge.
4. Komfortmad
Ofte overset, men meget vigtig. Ting som kaffe, te, sukker, chokolade, krydderier og snacks kan gøre en enorm forskel for humøret. Det kan også fungere som byttevarer i en længere krisesituation.
5. Hurtige løsninger
Energibarer, nødder, tørret frugt og færdigretter i poser eller dåser er praktiske at have liggende, især til en “bug-out bag” eller hvis du ikke har mulighed for at lave et større måltid.
Ved at kombinere disse forskellige typer fødevarer kan du skabe et alsidigt og brugbart lager, der kan holde dig og din familie mætte og i godt humør – uanset hvor længe en krise måtte vare.
Opbevaring og holdbarhed
Det er ikke nok blot at købe mad ind og stille det på en hylde. Hvis dit madlager skal holde længe og være brugbart, når du får brug for det, er korrekt opbevaring afgørende.
1. Rotationsprincippet
Et af de vigtigste principper inden for prepping mad er: “Spis det, du lagrer – og lagr det, du spiser.” Det betyder, at du løbende bruger de varer, du har i dit lager, og erstatter dem med nye. På den måde undgår du, at maden udløber, og du vænner dig samtidig til at spise de ting, du faktisk har på lager.
2. Rigtige forhold
For at forlænge holdbarheden bør dit lager opbevares et mørkt, tørt og køligt sted. Undgå direkte sollys, store temperaturudsving og fugt, som kan ødelægge både emballage og indhold.
3. Emballage og beskyttelse
- Brug lufttætte beholdere til tørvarer som ris, mel og pasta.
- Vakuumpakning og mylar-poser med iltabsorbere kan forlænge holdbarheden betydeligt.
- Hold øje med skadedyr som mus og insekter – brug plast- eller metalspande med låg for ekstra beskyttelse.
4. Holdbarhed og mærkning
Mange varer kan holde sig længere end den angivne “bedst før”-dato, hvis de opbevares korrekt. Skriv indkøbsdato på emballagen, så du let kan holde styr på, hvilke varer der bør bruges først.
5. Opbevaringsstrategi
- Del lageret op i dagligdags mad, som du løbende bruger, og et egentligt nødlager, der kun tages i brug i krisesituationer.
- Hav også et mindre “grab-and-go”-lager, fx i form af en 72-timers taske, hvis du hurtigt skal forlade hjemmet.
Med en gennemtænkt opbevaringsstrategi sikrer du, at din mad ikke bare holder sig spiselig, men også bevarer kvalitet og næringsværdi i årevis.
Ernæring og variation
Et godt lager af prepper mad handler ikke kun om mængde og holdbarhed – det skal også dække kroppens ernæringsmæssige behov. I en krisesituation er det vigtigt, at kosten giver både energi og de nødvendige næringsstoffer, så du kan holde dig sund, stærk og mentalt klar.
1. Makronæringsstoffer
- Kulhydrater: Ris, pasta, havre, brødblandinger og kartoffelprodukter giver hurtig og stabil energi.
- Proteiner: Dåsetun, bønner, linser, æg i pulverform, nødder og frysetørret kød sikrer muskelstyrke og restitution.
- Fedtstoffer: Olie, smørpulver, kokosolie og nødder giver energi på længere sigt og hjælper kroppen med at optage vitaminer.
2. Vitaminer og mineraler
I længerevarende kriser kan mangel på friske grøntsager og frugt blive et problem. Derfor er det en god idé at supplere med:
- Dåsefrugt og grøntsager.
- Tørret frugt og grøntsagspulvere.
- Multivitamin- og mineraltabletter som backup.
3. Variation for motivation
Mad bliver hurtigt kedelig, hvis den smager ens dag efter dag. Sørg for at have forskellige krydderier, bouillonterninger, ketchup, sennep og andre smagsgivere. Det kan gøre en simpel ret som ris og bønner langt mere appetitlig.
4. Undgå “ris og bønner”-fælden
Mange begynder preppere køber store mængder ris og bønner, fordi det er billigt og holdbart. Men en ensidig kost kan føre til mangler og demotivation. Tænk i helheder og sørg for, at lageret kan levere varierede måltider.
5. Mad til særlige behov
Husk at tage højde for eventuelle allergier, små børn, ældre eller særlige kostbehov (fx glutenfri eller vegetar). Det gør din plan mere realistisk, når krisen rammer.
Et varieret og næringsrigt prepper lager gør ikke bare overlevelse mulig – det giver også energi, overskud og bedre humør, når tingene bliver svære.
Madlavning under kriser
Når strømmen går, eller gas og vandforsyning ikke længere er en selvfølge, ændrer madlavningens betingelser sig markant. Derfor er det vigtigt at tænke i alternative metoder og udstyr, så du kan tilberede din mad under forskellige forhold.
1. Udstyr uden strøm
- Stormkøkken / Trangia: Let, transportabelt og nemt at bruge med sprit eller gas. Perfekt til både nødsituationer og friluftsliv.
- Raketovn: Effektiv lille brændeovn, der bruger pinde, grene og andet brændbart som brændsel.
- Grill eller bål: Klassiske løsninger, der kræver brændsel og lidt mere arbejde, men som er yderst pålidelige.
- Gasblus: Billigt og det fylder ikke meget. Og så kan det også bruges til f.eks camping
2. Vand som nøglefaktor
Madlavning kræver ofte rent vand – både til selve tilberedningen og til rengøring af gryder og service. Sørg for at have et lager af drikkevand samt udstyr til filtrering eller kogning af vand fra naturen. Frysetørret mad er fx ubrugelig uden adgang til vand.
3. Simple opskrifter
Det er en fordel at øve sig på enkle retter, der kan laves med få ingredienser og minimalt udstyr. Eksempler:
- Ris med dåsetun og krydderier.
- Suppe baseret på dåsegrøntsager og bouillon.
- Havregrød med tørret frugt og nødder.
4. Brændselsstrategi
Overvej at have flere forskellige typer brændsel på lager (gas, sprit, briketter, brænde). På den måde er du bedre sikret, hvis én kilde slipper op eller bliver utilgængelig.
5. Sikkerhed
Husk altid at tænke på ventilation, når du laver mad indendørs. Mange små komfurer og brændere udvikler røg eller kulilte, som kan være farligt i lukkede rum.
At kunne lave varm mad under en krise gør ikke bare overlevelse lettere – det giver også varme, tryghed og moral i en situation, hvor alt andet kan føles usikkert.
Inspiration og eksempler
Det kan være svært at forestille sig, hvordan et praktisk madlager ser ud i hverdagen. Derfor er det en hjælp at se på konkrete eksempler, som du kan tilpasse dine egne behov og dit budget.
1. 72-timers madpakke (Bug-Out Bag)
En bug-out bag er en taske, du kan tage med dig, hvis du hurtigt skal forlade hjemmet. Den bør indeholde mad nok til tre døgn:
- Energitætte snacks: energibarer, nødder, tørret frugt.
- Frysetørrede måltider, der kun kræver varmt vand.
- Små dåser med tun, bønner eller færdigretter.
- Pulverkaffe eller tebreve for komfort.
2. Et basisforråd til 1 måned
Et husholdningslager til en familie på 2–4 personer kunne fx bestå af:
- 10–15 kg ris, pasta eller havregryn.
- 20–30 dåser med bønner, linser, grøntsager og tomater.
- 10–15 dåser fisk eller kød.
- Olie, sukker, salt og krydderier.
- Tørret frugt, nødder og et par poser pulvermælk.
- Et lager af te, kaffe eller chokolade til hverdagsglæde.
3. Historiske erfaringer
I nyere tid har vi set, hvordan forsyningskæder hurtigt kan bryde sammen:
- Under corona-krisen i 2020 oplevede mange lande panikkøb og tomme hylder.
- Under krigen i Ukraine har civilbefolkningen været afhængig af nødrationer og simple basisvarer.
- Ved storme og oversvømmelser i Nordeuropa har elektricitet og butikstilgængelighed været ude i dagevis.
4. Bytte og fællesskab
Et ofte overset aspekt er, at visse varer kan være gode til at bytte med. Kaffe, sukker, chokolade, krydderier og endda cigaretter har historisk været meget efterspurgte i kriser. At have lidt ekstra af disse varer kan give dig en fordel i mødet med andre.
Ved at hente inspiration fra konkrete scenarier og tilpasse lageret til din families behov, kan du skabe et fleksibelt og realistisk madberedskab, der giver tryghed i både korte og lange kriser.
Opsummering
Mad er en af de vigtigste byggesten i prepping. Uden et solidt madlager kan selv små kriser hurtigt føles uoverskuelige. Med en gennemtænkt strategi for indkøb, opbevaring og tilberedning kan du sikre, at du og din familie ikke blot overlever, men også bevarer energi, sundhed og ro i usikre tider.
Det behøver ikke være dyrt eller kompliceret at komme i gang. Start med at lægge et lille lager af langtidsholdbare basisvarer, tilføj gradvist mere variation og husk at rotere dine forsyninger. Tænk både på næring, holdbarhed og komfort – for det er ofte de små ting, der gør den store forskel i en krisesituation.
Prepper mad handler i bund og grund om tryghed: at vide, at du er forberedt, når hverdagen pludselig ændrer sig. Jo tidligere du begynder, desto mere robust står du, hvis krisen rammer.
