I en tid hvor verden præges af krig, klimaforandringer, cyberangreb og stigende energipriser, er det blevet mere relevant end nogensinde før at være forberedt på det uforudsigelige. Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder i flere døgn? Hvis drikkevandet bliver forurenet? Eller hvis du i en periode ikke kan købe dagligvarer?
Et personligt nødlager er ikke kun for de ekstremt forberedte – det er sund fornuft. Ved at have et velovervejet og tilpasset lager af mad, vand, medicin og nødvendige fornødenheder, sikrer du, at du og din familie kan klare jer i flere dage uden ekstern hjælp. Det handler ikke om panik – men om omtanke, ansvar og tryghed.
I denne artikel gennemgår vi, hvad dit personlige nødlager bør indeholde i 2025 – med udgangspunkt i officielle anbefalinger og praktiske erfaringer fra virkeligheden. Prepping listen kan bruges som tjekliste, inspiration eller som udgangspunkt for at skræddersy din egen løsning.
Den officielle prepping liste
Der er mange meninger og holdninger til hvad der bør være på en prepping liste. Men Beredskabsstyrelsen er kommet med deres anbefalinger, og den vil jeg tage udgangspunkt i. De anbefaler at man skal kunne klare sig i 3 døgn, hvilket vil sige at du skal have mad, drikke, medicin osv. til 3 døgn. Helt konkret siger de:
✅ Drikkevand: Min. 9 liter pr. person (3 liter pr. dag i 3 dage)
✅ Mad: Madvarer, som kan holde sig længe og ikke kræver køl eller komfur
✅ Varme: Tæpper, soveposer, ekstra tøj og evt. alternativ varmekilde
✅ Lys: Lommelygte, stearinlys og ekstra batterier
✅ Strøm: Powerbank til mobil og evt. batteridrevet radio
✅ Hygiejne: Vådservietter, håndsprit, toiletpapir og affaldsposer
✅ Førstehjælp: Basis førstehjælpsudstyr og nødvendige mediciner
✅ Vigtige dokumenter: Gemmet fysisk og digitalt (f.eks. ID, forsikringsoplysninger)
✅ Information: Hold dig opdateret via DR P1 og beredskabsmeddelelser
✅ Plan: Tal med familien om, hvad I gør i en krisesituation
Drikkevand
Vand er én af de vigtigste ressourcer, da kroppen ikke kan klare sig uden vand.
Anbefalingen lyder på minimum 3 liter vand per døgn til hver person. Så er man en familie på 4, så skal man minimum have 36 liter vand til drikke, madlavning og sanitære formål. Men én ting er en anbefaling – en anden er praksis. Har man husdyr, har de også brug for vand. Og består dit forråd af madvarer af mange vandkrævende produkter, så er 3 liter om dagen lige pludselig ikke nok.
Vand bør udelukkende opbevares i fødevaregodkendte beholdere, som f.eks vanddunke og vandflasker. Uanset hvilken type beholder du vælger, er det vigtigt at vandet opbevares mørkt og så køligt som muligt. På den måde forlænger du holdbarheden på dit vand.
En anden god ting at have på sin prepping liste, er et vandrensningssystem eller blot vandrensetabletter.
Læs min udførlige guide om opbevaring af vand.
Anbefalede produkter
Madvarer
Mad er selvfølgelig en central del af ethvert nødlager, og det er vigtigt at vælge med omtanke. Når strømmen går, fungerer hverken køleskab eller fryser, og derfor skal dit lager bestå af madvarer, der kan holde sig i lang tid uden kølig opbevaring.
De officielle anbefalinger lyder, at man bør have mad, som ikke kræver tilberedning i ovn eller på komfur – altså noget, man kan spise direkte fra emballagen. Det kan være fornuftigt som en grundregel, især hvis du ikke har adgang til strøm eller alternativ varme. Men i praksis findes der mange billige og brugbare løsninger, som gør det muligt at varme mad op, selv i en krisesituation – f.eks. et gasblus, en Trangia eller en grill. Har man adgang til en af disse, åbner det op for flere og mere velsmagende muligheder.
I en krisesituation er det vigtigt ikke kun at tænke i kalorier og næring – men også i komfort. Humøret kan hurtigt dale, når alt føles usikkert og forandret. Og det bliver næppe bedre, hvis man i tre døgn skal leve af noget, der smager som dåsemad til hunde. Derfor er mit bedste råd at fylde nødlageret med mad, som I faktisk kan lide. Det kan være konserves, supper, færdigretter, pasta, knækbrød, havregryn, energibarer, nødder eller frysetørret mad – der er et hav af muligheder, og mange af dem er ganske velsmagende og lette at opbevare.
Tænk i variation, og sørg for at inddrage madvarer, som I allerede bruger til hverdag. Det gør det lettere at rotere lageret, så intet går til spilde, og det sikrer, at I i en nødsituation får noget, I er vant til og kan lide. Husk også ting som salt, sukker, krydderier og eventuelt kaffe og te – det kan løfte ethvert måltid og give et strejf af normalitet midt i det unormale.
Vil du have inspiration, så kig gerne i min store guide til langtidsholdbar mad – her finder du både forslag, tips og konkrete mærker.
Varme
I Danmark oplever vi sjældent ekstreme vintre, men det betyder ikke, at man bør overse behovet for alternativ opvarmning. Hvis fjernvarmen eller strømmen forsvinder i vintermånederne – og dermed også radiatorer, varmepumper og anden form for el-varme – kan kulden hurtigt blive en reel udfordring, især for små børn, ældre eller syge.
For de fleste vil det være tilstrækkeligt med varme tæpper, dyner og godt vintertøj i nogle dage. Sørg for at have uldtøj, hue, handsker og tykke sokker klar, også indendørs. Det er desuden en god idé at samle husstanden i ét rum for at bevare varmen bedst muligt. Jo færre rum I forsøger at holde varme, desto nemmere er det at skabe en komfortabel temperatur.
Men i tilfælde af en længerevarende nedkøling eller en særligt hård vinter, er det fornuftigt at have en egentlig nødplan. Det kan være en god idé på forhånd at lave en aftale med en nabo eller bekendt, som har brændeovn eller pillefyr, og som måske har mulighed for at huse flere personer i en nødsituation.
En anden mulighed er selv at have en alternativ varmekilde, som fx en lille gasovn eller petroleumskamin. De kan hurtigt opvarme et enkelt rum og skabe stor komfort. Vær dog altid opmærksom på ventilation og sikkerhed – brug dem aldrig i tætlukkede rum, og sørg for korrekt opbevaring af brændstof. En CO-alarm (kuliltealarm) kan være en livredder, hvis man bruger ildbaserede varmekilder indendørs.
Tænk også i små hjælpemidler som varmedunke, soveposer til indendørs brug og isolerende gardiner eller tæpper foran døre og vinduer. Mange af disse ting har du måske allerede i hjemmet – det handler blot om at tænke dem ind i en nødsituation.
En plan for varme handler ikke kun om komfort – det handler om sundhed, søvn og trivsel. Og det kræver ikke meget at være klar.
Læs min guide til alternative varmekilder.
Annonce i samarbejde med PriceRunner
Lys
Hvis der opstår strømsvigt, forsvinder lyset – både inde og ude. Selvom lys ikke er livsnødvendigt på samme måde som mad og vand, kan det have stor betydning for tryghed, orientering og mulighed for at færdes sikkert i mørke. Det gælder især, hvis der er børn i husstanden, eller hvis man skal bevæge sig rundt indendørs i aften- og nattetimerne.
En god, kraftig lommelygte er et oplagt valg. Vælg gerne en model med LED, da den bruger mindre strøm og ofte giver et kraftigere lys. Hav også en pandelampe – den gør det lettere at arbejde med begge hænder fri, f.eks. hvis du skal lave mad, finde ting frem eller orientere dig udendørs. Husk altid at have ekstra batterier på lager, og tjek jævnligt, at de ikke er afladet eller udløbet.
Stearinlys, fyrfadslys eller olielamper kan give både lys og en smule varme, og de bidrager til en mere behagelig stemning, når alt andet er slukket. Men de indebærer en betydelig brandrisiko, især hvis man placerer dem tæt på gardiner, møbler eller efterlader dem uden opsyn. Sørg for at bruge stabile stager og placere dem på ikke-brændbare overflader. Hav også gerne en brandslukker eller brandtæppe i nærheden – for en sikkerheds skyld.
Solcelledrevne lamper og håndsving-lygter er også gode alternativer, som ikke kræver batterier. De kan være ideelle til brug i flere døgn, hvis man løber tør for strøm eller batterier.
Et lille lager af forskellige lyskilder kan gøre en stor forskel i en mørklagt situation – både praktisk og mentalt.
Annonce i samarbejde med PriceRunner
Medicin og Førstehjælp
Det er vigtigt at have den nødvendige medicin til mindst tre døgn, især hvis du eller nogen i husstanden er afhængige af daglig behandling. Sørg for, at medicinen er opbevaret korrekt, og tjek udløbsdatoerne løbende.
En førstehjælpskasse bør altid være let tilgængelig og indeholde basisudstyr som plastre, kompresser, gazebind, desinfektion, smertestillende og engangshandsker. Det giver dig mulighed for at håndtere mindre skader og sygdomme, hvis hjælpen lader vente på sig.
I tilfælde af nukleare hændelser er det vigtigste at søge ly indendørs og følge myndighedernes anvisninger. Jodtabletter kan være relevante for personer under 40 år samt gravide og ammende, men de bør kun tages, hvis myndighederne anbefaler det.
Du kan læse mere om dette emne i min uddybende artikel om medicin og førstehjælp i en krisesituation.
Hygiejne
Selvom det måske ikke virker livsnødvendigt ved første øjekast, spiller god hygiejne en vigtig rolle i enhver krisesituation. Manglende adgang til vand, strøm eller velfungerende kloak kan hurtigt føre til ubehag og i værste fald sygdom.
Sørg for at have basale hygiejneartikler i dit nødlager – det gælder især toiletpapir, håndsprit, vådservietter, affaldsposer, samt personlige hygiejne-produkter som bind, tamponer og evt. bleer. Har du små børn eller kæledyr, bør du også overveje deres behov.
Vådservietter og desinfektion er særligt nyttige, hvis du ikke har adgang til rindende vand, og affaldsposer med snørreluk kan bruges til midlertidig affalds- eller toiletløsning.
God hygiejne er ikke kun et spørgsmål om komfort – det kan forhindre infektioner og mindske risikoen for sygdom, når sundhedssystemet måske er under pres.
Kommunikation
I en krisesituation er det afgørende at kunne følge med i, hvad der sker – både for at få vigtige opdateringer og for at kunne handle korrekt. Hvis strømmen eller internettet forsvinder, vil almindelige informationskanaler som tv, mobilnet og sociale medier muligvis ikke være tilgængelige.
Derfor anbefales det at have en nødradio, som ikke er afhængig af elnettet. Det kan være en radio med batterier, håndsving, solceller – eller du kan bruge bilradioen, hvis den er let tilgængelig. FM-båndet vil i de fleste tilfælde være den primære kanal, hvor myndighederne udsender nødinformationer og vejledninger, f.eks. fra Beredskabsstyrelsen eller politiet.
Vælg helst en radio med lang batterilevetid og mulighed for opladning via flere kilder. Nogle modeller har også indbygget lommelygte og USB-oplader, hvilket gør dem ekstra nyttige i en nødsituation.
Ved at sikre dig adgang til information kan du holde dig opdateret og tage de rette beslutninger – uanset hvor alvorlig situationen måtte være.
Annonce i samarbejde med PriceRunner
Andre fornødenheder
I de fleste krisesituationer vil mobiltelefonen være dit vigtigste redskab. Den giver dig mulighed for at holde kontakt med familie og naboer, finde information online og følge med i myndighedernes anbefalinger. Men en telefon er kun nyttig, så længe den har strøm – og i tilfælde af strømafbrydelser er det derfor vigtigt at kunne oplade den uafhængigt af elnettet.
Sørg derfor for at have en eller flere powerbanks klar – gerne fuldt opladet og eventuelt med solcellefunktion. Det kan give dig flere dages strøm til din mobil, selv hvis der ikke er adgang til almindelig opladning. Vælg powerbanks med høj kapacitet og gerne flere udgange, så du også kan oplade andre enheder.
Ved mere alvorlige hændelser, som f.eks. langvarige strømafbrydelser, kan både mobilnet og internet blive ustabile eller helt gå ned. Derfor er det en god idé at planlægge, hvordan du kan fungere uden digital adgang. Her er det blandt andet vigtigt at tænke på betaling:
Hvis betaling med mobil eller internetforbindelse ikke er muligt, er det en fordel at have:
- Fysiske betalingskort (husk pinkoder)
- Kontanter – gerne små sedler og mønter, som er nemme at bruge
Mange butikker kan ikke tage imod betaling, hvis deres digitale systemer er nede. Kontanter kan derfor være den eneste mulighed for at købe nødvendige varer i en krisesituation.
Annonce i samarbejde med PriceRunner
Prepping - Hvornår kan det blive relevant?
I Danmark forbinder mange stadig prepping med amerikanske doomsday-scenarier eller ekstrem overlevelseskultur. Men i virkeligheden handler prepping slet ikke om frygt eller paranoia – det handler om sund fornuft og at være forberedt på hverdagens og samfundets sårbarheder. Og netop i en dansk kontekst giver det god mening at tænke i forberedelse.
Selvom Danmark er et stabilt og velfungerende samfund, er vi ikke immune over for kriser. Faktisk har de seneste år vist os, at verden kan ændre sig hurtigt og uventet. Krigen i Ukraine, energikrise, pandemi og ustabile forsyningskæder har mindet os om, hvor afhængige vi er af, at samfundets funktioner kører gnidningsfrit – og hvor hurtigt de kan blive forstyrret.
Derudover er der en række scenarier, hvor prepping kan vise sig at være yderst relevant i Danmark:
Strømafbrydelser: Disse kan skyldes tekniske fejl, storme eller overbelastning af elnettet – og i værste fald vare flere timer eller døgn. Uden strøm forsvinder både varme, lys, madopbevaring og ofte også kommunikationen.
Vandforsyningsproblemer: Forurening, tekniske fejl eller sabotage kan gøre drikkevandet ubrugeligt eller stoppe forsyningen. At have vand på lager i hjemmet er derfor en enkel, men vigtig forberedelse.
Naturkatastrofer: Selvom Danmark ikke oplever jordskælv eller vulkanudbrud, kan storme, oversvømmelser og skybrud lukke veje, lamme infrastrukturen og afskære folk fra hjælp i kortere eller længere perioder.
Cyberangreb: Flere eksperter og myndigheder har advaret om truslen fra cyberangreb mod kritisk infrastruktur. Det kan påvirke alt fra strøm, vand og telekommunikation til offentlige tjenester og betalingssystemer.
Pandemier og sygdomsudbrud: COVID-19 lærte os, at samfundet kan lukke ned med meget kort varsel. Butikshylder blev tømt, og mange oplevede, hvor vigtigt det er at have basale fornødenheder i hjemmet.
Forsyningskriser og prisstigninger: I en globaliseret verden kan krige, energikriser eller transportproblemer føre til manglende varer i butikkerne eller voldsom inflation. Et lille lager kan være en økonomisk og praktisk buffer.
Politisk uro eller international konflikt: Selvom Danmark er fredeligt, kan internationale konflikter – som krigen i Ukraine – have indirekte konsekvenser for vores hverdag, f.eks. via energipriser, flygtningestrømme eller trusler mod forsyningssikkerheden.
Prepping handler derfor ikke om at grave en bunker i baghaven, men om at tage ansvar for sig selv og sin familie. At kunne klare sig selv i bare 72 timer uden hjælp udefra kan være forskellen mellem panik og ro – og dét er formålet med prepping i en dansk hverdag.
